Ginny De Luxe · Kundeservice

Fortrydelse og ombytning

Skal et smykke retur, eller ønsker du en anden størrelse? Her får du overblik over, hvordan du gør, og hvilke vilkår der gælder.

  1. Giv os besked

    Skriv til salg@ginny.dk inden fortrydelsesfristen udløber. Oplys gerne dit ordrenummer.

  2. Pak varen forsvarligt

    Beskyt smykket under transporten, og vedlæg gerne ordrenummeret. Brug gerne den originale emballage, hvis du har den.

  3. Send varen retur

    Send til vores returadresse senest 14 dage efter din meddelelse. Vi anbefaler sporing og at gemme kvitteringen.

14 dages fortrydelsesret

Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du eller en af dig angivet tredjepart modtager varen. Det gælder også udsalgsvarer og nedsatte produkter.

Giv os en tydelig besked om, at du ønsker at fortryde købet, inden fristen udløber. Skriv til salg@ginny.dk, gerne med dit ordrenummer. Efter din meddelelse har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.

Returfragt

Du betaler selv de direkte omkostninger til returfragt, medmindre andet er aftalt. Pak varen forsvarligt, og vedlæg gerne ordrenummeret. Vi anbefaler forsendelse med sporing og at gemme kvitteringen. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Varens stand og emballage

Du må undersøge varen, som du ville kunne i en fysisk butik. Hvis du håndterer varen mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan du hæfte for en eventuel værdiforringelse.

Vi anbefaler, at du returnerer smykket i den originale emballage, hvis du har den, så det er godt beskyttet under transporten. Original emballage er ikke et generelt krav for at benytte fortrydelsesretten.

Tilbagebetaling

Hvis du fortryder hele købet, tilbagebetaler vi købsbeløbet og omkostningerne ved den billigste standardlevering, vi tilbød ved købet. Ekstra omkostninger til en dyrere leveringsform refunderes ikke.

Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og som udgangspunkt senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varen eller dokumentation for, at den er sendt retur, alt efter hvad der sker først.

Vi bruger som udgangspunkt samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet, medmindre andet aftales.

Ombytning

Ønsker du en anden størrelse eller variant, så kontakt os på salg@ginny.dk. Vi hjælper gerne med at finde en løsning. Eventuel returfragt, ny forsendelse og prisforskel aftales i forbindelse med ombytningen.

Fejl eller mangler ved varen

Du har 2 års reklamationsret efter købelovens regler. Kontakt os på salg@ginny.dk med dit ordrenummer, en beskrivelse af problemet og gerne billeder. Ved en berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger i forbindelse med returneringen.